Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Huller og plak: Undgå en bakteriekrise i munden

Sukker kan skabe økologisk krise i din mund. At skære ned på sukkeret er den sikreste vej til færre tand- og tandkødssygdomme.

Sukker kan skabe økologisk krise i din mund. At skære ned på sukkeret er den sikreste vej til færre tand- og tandkødssygdomme.
Sukker kan skabe økologisk krise i din mund. At skære ned på sukkeret er den sikreste vej til færre tand- og tandkødssygdomme.
Det anbefales, at tilsat sukker udgør højst ti procent af dit samlede energiindtag ifølge Lægehåndbogen. (Genrefoto) Foto: colourbox/Free
Sukker kan skabe økologisk krise i din mund. At skære ned på sukkeret er den sikreste vej til færre tand- og tandkødssygdomme.
Det anbefales, at tilsat sukker udgør højst ti procent af dit samlede energiindtag ifølge Lægehåndbogen. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Uanset om du drysser med hvidt sukker, eller du putter rosiner med frugtsukker på dine havregryn om morgenen, så bliver det nedbrudt til det samme.

- Alle sukkerarter - ud over de kunstige sødemidler - kan give huller i tænderne, fortæller Susanne Kleist, som er formand for Tandlægeforeningen, og tilføjer:

- Men hvidt sukker og rørsukker kan give mere plak, som kan udvikle sig til huller i tænderne.

Derudover har det betydning, hvor længe det bliver siddende og kan lave ballade.

- Det raffinerede sukker sætter sig i hele munden. Der er også sukker i en rosin, det klæber også, men det tager længere tid for det at komme rundt, siger hun.

Problemet med sukker er, at det fungerer som næring for de mange bakterier, du har på tænderne.

Når bakterierne indtager et festmåltid af sukker, danner de syre, som over tid fører til huller i tænderne, fortæller Bente Nyvad, som er professor på Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet.

- Og bakterierne vænner sig til at spise sukkeret og accelerer syreproduktionen. Efter et stykke tid bliver det så surt, at nogle bakterier dør, og andre dukker frem, som bedre kan leve i det sure miljø. Det beskriver vi som en økologisk katastrofe, siger hun.

Det er ikke et problem, at du spiser sukker en gang imellem. Men hvis det sker mange gange dagligt i flere uger, så fungerer dine bakterier som små syrefabrikker, siger Bente Nyvad.

Og det er ikke kun tænderne, der har godt af, at du skruer ned for sukkerindtaget. Det vil også nedsætte din risiko for tandkødssygdomme, fortæller Bente Nyvad.

Det vurderer hun på baggrund af et stort metastudie, hun har fået publiceret i Journal of Oral Microbiology, hvor hun har set nærmere litteraturen på området inden for de seneste 50 år.

- Det er ikke en direkte effekt af sukkeret på tandkødet, men hvis du har for højt blodsukker over længere tid, så er der større risiko for, at du har tandkødsproblemer, fortæller Bente Nyvad.

/ritzau fokus/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.