Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Kvinderne halter efter: Disse trick kan give bedre løn

Der er stadig markant forskel på kvinder og mænds løn. Her giver to økonomiske rådgivere deres bud på, hvad kvinder selv kan fokusere på ved lønforhandlingen.

Der er stadig markant forskel på kvinder og mænds løn. Her giver to økonomiske rådgivere deres bud på, hvad kvinder selv kan fokusere på ved lønforhandlingen.
Der er stadig markant forskel på kvinder og mænds løn. Her giver to økonomiske rådgivere deres bud på, hvad kvinder selv kan fokusere på ved lønforhandlingen.
En stor del af lønforhandlingen foregår ikke til samtalen med chefen. Den handler i stedet om, at du løbende i dit arbejde nedskriver og italesætter de mål, projekter og opgaver, som du løbende løser. Det forklarer Anna-Sophie Hartvigsen, der er medstifter af investeringsnetværket Female Invest. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er stadig markant forskel på kvinder og mænds løn. Her giver to økonomiske rådgivere deres bud på, hvad kvinder selv kan fokusere på ved lønforhandlingen.
Lønforskelle mellem mænd og kvinder har i disse uger været særligt debatteret, eftersom tv-vært Sofie Linde satte fokus på blandt andet det som vært på årets ZULU Comedy Galla. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Råb højt om dine succeser, og stil dig ikke tilfreds med et nej.

Sådan lyder det fra to økonomiske rådgivere, når det kommer til, hvad kvinder selv kan gøre, når de forhandler løn.

Lønstatistikker viser nemlig, at der stadig er markant forskel på mænd og kvinders løn. I 2019 tjente kvinder i gennemsnit 12,7 procent mindre i løn end mænd, viser tal fra Danmarks Statistik.

- Ifølge undersøgelser forsøger kvinder ligeså ofte at forhandle løn som mænd, men de får oftere et nej, siger Suzana Milovic, der sidder i bestyrelsen hos interesseorganisationen Kvindeøkonomien, som arbejder for at øge kvinders viden om økonomi.

- Så det er i lige så høj grad en ledelsesopgave at sikre, at kvinder kan forhandle løn på lige vilkår med mænd, men dermed ikke sagt, at kvinder ikke kan gøre noget selv, fortsætter hun.

Eksempelvis kan kvinder have sværere ved at fremhæve deres resultater.

- Det bedste man kan gøre er at forhandle sin løn på baggrund af objektiv fakta, forklarer Anna-Sophie Hartvigsen, der er medstifter af Female Invest og selv har siddet på den anden side af bordet under lønforhandlinger.

Derfor skal du sørge for, at du løbende sætter nogle mål med chefen, som du kan fremhæve ved lønforhandlingerne, når du har opnået dem.

- På den måde viser du, hvilken konkret værdi, du har leveret til virksomheden, og hvorfor du skal have mere i løn, siger Anna-Sophie Hartvigsen.

Det er ikke kun under samtalen, men også løbende, at du skal gøre opmærksom på, hvad du har løst af opgaver.

- En generel misforståelse blandt kvinder er at tro, at hvis man bare løser sit arbejde rigtig godt, så bliver det bemærket, og så får man automatisk lønforhøjelse, siger Anna-Sophie Hartvigsen.

Har du lige opnået et mål, leveret et projekt eller andet, så fortæl det til chefen over kaffemaskinen eller frokosten.

- Jeg har selv opnået en ekstraordinær bonus ved i det daglige at fortælle mere om, hvad jeg laver og om mine succeser, siger Suzana Milovic.

Alternativt kan du efterspørge en samtale, når du har færdiggjort et projekt.

Inden samtalen skal du desuden undersøge, hvad andre i samme stilling tjener - spørg for eksempel dine kolleger.

Lad derudover være med altid at tage et nej for et nej, og husk, at der også er andre ting end løn at forhandle om.

Alternativer kan være bonusser, ekstra ferie, kurser og uddannelse eller firmagoder som bil, telefon eller computer.

- Men får man et klart nej, og kan man se, at ens kolleger tjener mere, så skal man overveje, om det er det rigtige job, man er i, fortsætter Anna-Sophie Hartvigsen.

/ritzau fokus/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.