Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Undgå hovedpine: Få styr på lyset på hjemmekontoret

På jobbet gælder en række krav til udstyr og arbejdsforhold. Tænk også over, hvordan du indretter dig, hvis du skal arbejde mere hjemme.

På jobbet gælder en række krav til udstyr og arbejdsforhold. Tænk også over, hvordan du indretter dig, hvis du skal arbejde mere hjemme.
På jobbet gælder en række krav til udstyr og arbejdsforhold. Tænk også over, hvordan du indretter dig, hvis du skal arbejde mere hjemme.
Blændinger og spejlinger kan gøre det svært at se, hvad man arbejder med - uden at man direkte mærker det. Arbejdstilsynet skelner mellem synsnedsættende og ubehagsblænding. Begge former skal undgås, da de medfører hovedpine, træthed og dårlige arbejdsstillinger. (Genrefoto) Foto: Abdel Hadi Ramahi/Reuters
På jobbet gælder en række krav til udstyr og arbejdsforhold. Tænk også over, hvordan du indretter dig, hvis du skal arbejde mere hjemme.
Blændinger og spejlinger kan gøre det svært at se, hvad man arbejder med - uden at man direkte mærker det. Arbejdstilsynet skelner mellem synsnedsættende og ubehagsblænding. Begge former skal undgås, da de medfører hovedpine, træthed og dårlige arbejdsstillinger. (Genrefoto) Foto: Thomas Peter/Reuters

I kølvandet på coronakrisen er mange overgået til en hybrid hverdag, hvor de både arbejder hjemme og på kontoret.

Og uanset om du har et reelt hjemmekontor eller arbejder fra sofaen og køkkenbordet, så tænk over, hvordan du indretter dig på længere sigt.

- Alene det faktum, at man ikke har sit vante udstyr, vil ændre betingelserne, siger Annette Slyngborg, der er optiker hos Synoptik og master i klinisk optometri.

Tænk først over belysningen. Arbejdstilsynet har krav til lys, refleksioner og kunstig belysning på arbejdspladser. Hjemme skal du selv sørge for det.

Undgå at placere skærmen lige foran et vindue, hvor du får lys direkte i øjnene, råder Carsten Edmund, der øjenlæge, dr.med. og formand for Øjenforeningen.

Undgå også at sidde under en spisebordslampe eller et lysstofrør. For disse vil spejle sig i skærmen, uden at du mærker det.

- På sigt vil både det direkte og det reflekterede lys genere øjnene. Så sørg for, at dagslyset kommer ind fra siden, sluk loftslampen, og sæt eventuelt en standerlampe ved siden af, siger Carsten Edmund.

En anden stor forskel er, at mange ikke har en stor skærm tilgængelig, men bare læser på laptoppens lille skærm. Er det tilfældet for dig, så skru op for skriftstørrelsen.

- Det vigtigste er, at man hverken bliver tvunget til at knibe øjnene sammen eller hænger ind over tastaturet. Så er det bedre, at man bare justerer skriftstørrelsen, siger Carsten Edmund.

Hjemmearbejdet kan også spille brillebrugerne et puds. Hvis du har flerstyrkeglas sidder læsefeltet typisk i bunden af glasset. Hvis du har skærmbriller, sidder læsefeltet lidt højere.

- Uanset hvad er glassene tilpasset afstandene i dit normale arbejdsliv. Men hvis du sidder med computeren i skødet - eller meget tættere på - passer læsefeltet ikke længere, fordi det, du skal læse, er placeret anderledes, siger Annette Slyngborg.

Dertil kommer, at mange tror, at skærmbriller er en helt anden styrke. Men faktisk er styrken bare flyttet opad på glasset, så det passer med din normale arbejdsstation, forklarer Annette Slyngborg.

Det er derfor, brillerne justeres efter den enkeltes behov og individuelle arbejdsplads.

- Så efterlign din arbejdsplads. Tænk over, hvor du normalt læser eller har skærmene. Og hæv kontorstolen, eller læg et par bøger under computeren, så afstandene passer, råder hun.

/ritzau fokus/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.